Sprog: Dansk

Language: English

Sprache: Deutsch

Lingua: Italiano

Loving Italy facebook

Rom - Byferie

collage Rom

Rom er uudtømmelig på spændende oplevelser. 

Man kan fornemme byens atmosfære ved at betragte bylivet fra en café eller en fortovsrestaurant på Piazza Navona eller Campo dei Fiori, gå på opdagelse i de charmerende bydele som Trastevere eller il Ghetto, eller man kan føle historiens vingesus ved besøg i Colosseum, hvor gladiatorerne kæmpede og underholdt folket, Pantheon, der er det bedst bevarede bygningsværk fra det gamle Rom, Peterskirken, den romersk katolske verdens religiøse centrum med det berømte Sixtinske Kapel, eller man kan slentre igennem Forum Romanum og se de flere tusind år gamle rester af prægtige bygninger. 
 

Affyringen af kanonen på Monte Gianicolo hver dag kl. 12 er et tilløbsstykke - samtidig har man panorama udsigt over Rom

 

Ønsker man et overblik over byen er Piazza Giuseppe Garibaldi på Monte Gianicolo vest for Trastevere et godt bud.   

Kl. 12 hver dag affyres kanonerne på Monte Giancolo.En tradition, der skal sikre, at byens ure går rigtigt.

 

Der er shopping muligheder og masser af gode spisesteder i centrum.

 

 Piazza Argentina

 

På Piazza Argentina, kan man se Roms vilde katte ligge dekorativt mellem ruinerne. Kattene passes af frivillige, og der er mulighed for at besøge deres "underjordiske" butik og købe souvenirs. 

Udflugtsmuligheder fra Rom: Tivoli, Frascati, kysten syd for Rom.